Hertugen gik hen til sengen, tydeligt rystet over ødelæggelserne i værelset. Da han var omkring en meter fra vinduet, bevægede gardinet sig pludselig. Frem bag det dukkede den rødhårede kvinde op med læberne krænget tilbage i en snerrende grimasse og en lang dolk i hånden. Alianne stod på den forkerte side af sengen, nærmest døren. Saraju kastede sig tværs over sengen i et langt, smidigt spring og gennemborede den rødhårede kvinde

Vagterne førte Alianne ned ad en korridor. Her hang mænd og kvinder lænket til væggen. Flere af dem havde allerede den ene fod inde i dødsriget. Alianne veg gysende tilbage ved synet, som man forventede det af hende. Hun gav tårerne frit løb – noget der blev gjort lettere af hendes medlidenhed med staklerne – og noterede sig samtidig deres antal. De ville veje tungt i den negative vægtskål når regnskabets time slog for regentparret

Slyngelguden løftede armen og pegede på Alianne: „Nu er det nok!“ En lang halskæde rev sig løs fra væggen, susede gennem luften og ramte hende tværs over ansigtet. Hun krympede sig af smerte og rev den væk. Blodet dryppede fra adskillige små sår i hendes kinder. Hun kiggede nærmere på halskæden. Aldrig havde hun set noget så hæsligt ... Kampe er brudt ud på Kobberøerne. Folket ønsker at den rigtige dronning kommer på tronen. M

„Indser I snart at I anstrenger jer forgæves?“ råbte Ishabal. „Større troldmænd end jer har kastet sig mod vores grænsespærringer uden at kunne sprænge dem. Hvorfor ikke komme til fornuft? I får ikke lov til at forlade Namorn.“ Omsider går det op for Sandrilene at både hendes personlige frihed og fremtid er i fare – at kejserinde Berenene er fast besluttet på at tvinge hende, Daja, Torn og Trisana til at blive i Namorn. De